top of page
Somfy TaHoma switch appstyring til markiser

TILBEHØR TIL
MARKISER OG PERGOLA

Tilbehør til markiser og pergolaer – skab ekstra komfort og funktion

En moderne markise eller pergola kan meget mere end bare at give skygge.

Med det rigtige tilbehør får du en løsning, der både øger komforten, forlænger udesæsonen og gør betjeningen lettere i hverdagen.

Her kan du læse om de mest populære muligheder for tilbehør til markiser og pergolaer, og finde inspiration til at skræddersy din løsning.

1. Motor og fjernbetjening

Med en markise med motor slipper du for manuel betjening, og som standard leveres næsten alle vores produkter med motor. Du kan nemt køre markisen ind og ud med en fjernbetjening, vægkontakt eller via app på din smartphone.

Det gør hverdagen mere bekvem og sikrer, at markisen altid bliver brugt optimalt.

Især ved større anlæg eller pergolamarkiser er det klart en fordel.

På nogle af vores produkter kan motoren fås med et solpanel, så du ikke skal trække strøm.

Fordele:

  • Komfortabel betjening uden håndsving

  • Mulighed for app-styring hjemmefra

  • Kombiner med sensorer for fuldautomatisk funktion

2. Sol- og vindsensorer

En solsensor og vindsensor gør markisen intelligent. Solsensoren registrerer, når solen står på, og kører automatisk markisen ud, så din terrasse eller facade holdes kølig.

Vindsensoren overvåger vinden og trækker markisen ind, hvis blæsten bliver for kraftig. Det beskytter både din investering og giver dig ro i sindet, når du ikke er hjemme.

Nogle af vores nyeste solsensorer kan også registrere temperaturen. Det kan være en fordel om vinteren, hvor man gerne vil have solen ind, og udnytte dens varme.

Fordele:

  • Automatisk beskyttelse af markisen ved kraftig vind

  • Stabil temperatur på terrassen

  • Mindre slid på dugen

3. LED-belysning

Med LED lys til markise eller pergola kan du skabe hyggelig stemning på terrassen efter mørkets frembrud. LED-lys kan integreres diskret i markisens arme eller i kassetten, så du får et elegant udtryk uden synlige kabler.

Mange løsninger leveres med dæmpbar funktion, så du kan justere lyset efter behov.

Det giver en superhyggelig stemning, og LED lyset kan også, i mange tilfælde, bruges uden at markisen køres ud.

Fordele:

  • Brug terrassen hele aftenen

  • Energibesparende belysning

  • Flot integreret design

Warema K70 kassettemarkise med LED lys

4. Varmelamper

En varmelampe til pergola eller markise gør det muligt at forlænge sæsonen og få glæde af uderummet tidligere forår og langt ind i efteråret. Varmelamper fås både som diskret integrerede modeller eller som fritstående løsninger. De kan tændes med fjernbetjening eller app, så du hurtigt får en behagelig temperatur. Ofte kan vi ramme den samme farve som selve markisen.

Fordele:

  • Forlænger sæsonen betydeligt

  • Flere varmetrin og fjernbetjening

  • Diskret integration i pergolaens konstruktion, eller under markisen

Warema varmelampe monteret på en Lamaxa pergola med lameller
Weinor Tempura varmelampe monteret på en Opal kassettemarkise

5. Sideafskærmning og screens

Hvis du ønsker ekstra læ og afskærmning mod indkig, kan du supplere med forskellige løsninger f.eks. glasskydedøre, sidemarkiser eller screens.

Glasskydedøre giver mulighed for at benytte din overdækning hele året.

En screen kan monteres vertikalt og køres op og ned efter behov. Det giver effektiv solafskærmning og privatliv på terrassen, samtidig med at du bevarer udsigten.

Vi kan også levere et manuelt sidesejl, der kan skærme for vind og indsyn.

Fordele:

  • Beskyttelse mod lav sol og vind

  • Skærmer for nysgerrige blikke

  • Elegant og diskret løsning

Warema side læsejl monteret ved siden af en Lamaxa pergola

6. Tilpasninger i farve og mål

Hos os finder du ingen lagervarer. Det betyder en smule leveringstid, men til gengæld kan markiser og pergolaer leveres i mange farver på stel og dug, så de matcher din bolig.

Har du vinduer i "Granit" lakeringer, så kan vi også matche dem.

Du kan vælge mellem et stort udvalg af dugkvaliteter, mønstre og farver, og alle løsninger fremstilles efter mål, så du får præcis den størrelse, der passer til din terrasse.

Fordele:

  • Skræddersyet til dine behov

  • Mulighed for unikke farvekombinationer

  • Harmonisk integration med husets stil

Har du spørgsmål til tilbehør til markiser eller pergolaer, eller vil du have inspiration til din terrasse? Vi hjælper dig gerne med rådgivning og et uforpligtende tilbud.

Kontakt os på nedenstående formular, eller ring 2242 6070

Grafisk element med striber i nuancer af gul og orange

Har du spørgsmål, eller vil du have et tilbud, så kontakt os endelig!

Tusind tak for din besked! Vi kontakter dig snarest muligt;)

© 2025 Copyright Dansk Solafskærmning og Sikring ApS
  • Grå Facebook ikon
  • Grå Instagram Icon
  • Grå YouTube ikon
bottom of page